Lejerne siger

ErhvervsParken rummer meget mere end erhvervsudlejning! Læs mere – med lejernes egne ord.

 

 

En stemning af visioner, nytænkning og fællesskab

I forhold til praktiske foranstaltninger har ErhvervsParken alt, man har behov for, når man skal drive virksomhed i dette århundrede. Når det så samtidigt er pakket ind i fine bygninger, bliver det hele bare endnu mere indbydende. Samtidigt giver fællesskabet og ånden i G-kraftmiljøet en lyst til at være iværksætter.

Stedet her har noget helt særligt at byde på, og stemningen blandt iværksætterne oser af visioner, nytænkning og fællesskab. Der går ikke en dag uden at andre har inspireret mig til en ny ide.

For mig har det at være en del af ErhvervsParken på Ferskvandscentret været en absolut game changer.

Andreas Pape Kjærsgaard, EXPERO ApS

 



Hvad så børn... - vil I med far på kontoret?

Svaret er et rungende JA, når jeg en gang imellem spørger mine børn, om de vil med i AQUA, fordi jeg har lidt der skal ordnes på kontoret i weekenden. Og det er et meget godt billede på, hvordan jeg oplever de mange bløde værdier, der er naturligt forbundet med at leve og arbejde her på stedet.

For det første er det en skøn blanding af private, halv- og heloffentlige virksomheder og med familievenlige aktiviteter i baghaven lige ved sø og skov. Det er et spændende og anderledes mix, som vores besøgende kunder også nævner som værende meget unikt.

For det andet er der noget uforgængeligt og troværdigt over de historiske lokaler, som tiltaler os, da vores beskæftigelse er produktion af software til advokater, hvor der er meget fokus på sikkerhed og soliditet. Endelig er kantinen med et rigt og varieret udbud af lækre retter et stort plus i en travl hverdag. Vi har boet her siden april 2012, og stillede store krav til vores nye domicil. Vi har skønne lokaler med udsigt og simpelthen fået ”hele pakken” - alle er serviceminded og hjælper med et smil, og der er aldrig dødt og affolket. Kigger man forbi uden for normal arbejdstid, kan man nemt ramle ind i en international konference eller et bryllup.

Jesper Byskov, forretningsudvikler/partner, iVISION

 



Convenience og grønne omgivelser betyder meget

Nu har vi boet her i over 10 år og det oprindelige koncept holder fortsat: Velbeliggende kontorlokaler med gode repræsentative værdier.  Vores medarbejdere, partnere og øvrige forretningsforbindelser sætter pris på de grønne omgivelser, historiske bygninger og det inspirerende arbejdsmiljø. Vi har flyttet rundt i hovedbygningen 3 gange, fordi vi har haft behov for mere plads og eget møderum.  Og den form for fleksibilitet fra den tekniske afdeling er et af de parametre blandt andre, som betyder at vi ikke har søgt andre græsgange.

Convenience er for os indbegrebet af de mange forskellige services, som vi benytter i dagligdagen, men også i forbindelse med besøg af medarbejdere fra vores afdelingskontorer i Tyskland og Sverige. Her er alt er samlet på et sted, så vi kan koncentrere os om at fokusere på det faglige og ikke bruge energi på alt det andet, der også hører med til et møde: God mad, veludstyrede møderum, fine værelser og ikke mindst et venligt, serviceorienteret personale.

Bjarne Høstrup, direktør, CostPartner